Starttiden for Slagsbrødrene er fra 5. august kl. 16.30
Vedtægter
Slagsbrødrene spiller en gang om ugen
Om sommeren (april - august)
hver torsdag med udslag mellem 1600 og 1700 (tidspunktet meddeles ved opslag)
Om vinteren (september – marts)
hver lørdag med udslag kl. 0900.
Deltagere sørger selv for booking via Golfbox.
Uanset navnet er klubben åben for både damer og herrer der (via konverteringstabel) er tildelt max 30 slag.
Matchfee: kr. 20
Der spilles slagspil i to klasser således:
Klasse A: spillere der er tildelt max. 14 slag
Klasse B: spillere der er tildelt fra 15 til 30 slag.
Præmier tildeles i forhold til antal deltagere, idet der max tildeles 2 fl. Rødvin samt en bold i hver klasse.
Næstdårligste spiller – på tværs af klasserne – betegnes som ”Duffer” og denne tildeles en bold.
Dårligste spiller – på tværs af klasserne – får tildelt to poletter (kaldet ”mønterne” med den slet skjulte hentydning, at den pågældende bør intensivere træningen og mønterne er således starthjælp.)
Alle møder på samme tid og der trækkes lod inden for klasserne, idet der alt efter forholdende formeres enten tre- eller firbolde.
Ved mere end sammenlagt 3 bolde slås der ud fra både hul 1 og hul 10 (Skiftevis hver uge mellem klasserne)
Hver bold fører et scorekort, idet den spiller, der har dårligste score på første hul – hvis man ikke bliver enig om andet – fører scorekortet. Alle spillere er ansvarlige for at kortet føres korrekt.
I løbet af sæsonen opspares erfaringsmæssigt et vist beløb, der efter fælles overenskomst i september måned anvendes i forbindelse med en match på en anden bane end Sebber Kloster.













