Sebber Kloster Golf Klub

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Pink Cup 2010

Den lyserøde rute
Den 11. juli 2010 forvandler klubben sig til et lyserødt mekka, for der spiller vi Pink Cup til fordel for brystkræftsagen.

pinkcup-landsfinalegruppebillede2009
Fællesbillede fra landsfinalen 2009

–  Så er det ved at være tid til en af årets sjoveste turneringer. Vi starter med morgenkaffe kl. 8 og starter selve turneringen kl. 9. Efter matchen er der præmieoverrækkelse med spisning. Matchleder på dagen er Anni Dam og Hanne Nielsen.
Udover at det er sjovt at spille Pink Cup, så er der en dybere mening med turneringen. Hvert år rammes 4.000 danske kvinder af brystkræft og flere end 40.000 danske kvinder lever i dag med sygdommen. Det skyldes, at man er blevet bedre til at stille diagnosen tidligere og at behandlingen er blevet langt bedre. Det er resultatet af intensiv forskning.

Vi viser socialt ansvar ved at støtte op om turneringen – og hvad er bedre end også at kunne gøre det, samtidig med at vi dyrker vores hobby?
  • Vi håber på en stor tilslutning til turneringen. Alle har mulighed for at give en håndsrækning – også selvom de ikke spiller med i turneringen. Man kan købe lodder i Pink Cup lotteriet, så der er gode chancer for at vinde. Vi sælger også Pink Cup armbånd, nøgleringe og andre skønne ting, som kan tages med hjem eller gives som gave. Overskuddet går naturligvis ubeskåret til brystkræftsagen, så fyld lommerne med penge.
  • Så kom og vær med til at gøre Pink Cup til en festlig dag og sætte Sebber Kloster Golf Klub på det lyserøde landkort – og forhåbentlig hele vejen til landsfinalen i Furesø Golfklub.
–  Præmierne er som altid fantastiske. Det sørger Pink Cups sponsorer for: Golfino, Pink Ribbon Golf, Bodum, Rosendahl, Holmegaard, Eurocard og Unicare Nordic. Mæglervirksomheden Willis giver 25.000 kr. til Kræftens Bekæmpelse for hvert hole-in-one, der laves.

Landsfinalen på Pink Cup turneringen finder sted den 24. september i Furesø Golfklub i Birkerød. Her vil Pink Cups ambassadører, de professionelle golfspillere, Amanda Moltke-Leth, Karen Margrethe Juul og Anne Laxholm, tidligere verdensmester i standarddans, deltage og spille et par huller med hvert hold. – Deltagerne glæder sig normalt til denne seance og håber på at få nogle gode fif fra de professionelle golfspillere og hvem ved om Anne Laxholm kan hjælpe med et par dansetrin. 40 klubber fra hele landet kvalificerer sig til landsfinalen, siger Mette Lindgreen, Pink Cup ansvarlig fra Kræftens Bekæmpelse.


Fakta om Pink Cup
Mere end 6.100 deltagere fra 125 forskellige klubber er med i Pink Cup turneringen.
Pink Cup har i de 8 år, turneringen har eksisteret, indsamlet knap 12 millioner kroner til brystkræftsagen.
Du kan læse mere om Pink Cup på den officielle side ved at trykke på logoet til venstre eller her.
Business Center Nordjylland
Systemate
2010 Sebber Kloster Golf Klub Designed by Jesper Thøger Christensen ©