3 runde 2010
4. division - Puljevinder og oprykning til 3. division
Den helt store succes kunne 1. holdet fejre efter en weekend, som bød på to sikre sejre over henholdsvis Skive og Struer, og dermed oprykning til 3. division. Inden sæsonstart var der flere spillere på holdet, som mente man ville komme til at kæmpe om overlevelse i puljen. Efter den første spilleweekend i foråret med kun 1 point ud af 4 mulige, var der da heller ikke meget der tydede på oprykning, men herefter så holdet sig ikke tilbage og vandt sikkert resten af kampene. I den afsluttende weekend spillede man lørdag hjemme mod Skive, som ikke havde meget at byde på og en 11-3 sejr kunne således sikkert køres hjem. Samme dag kørte holdet til Struer for at overnatte og dermed sikre optimale forberedelser før den tidlige kamp søndag morgen. Morgenfriske og opsatte på at sikre oprykningen kørte Sebber Kloster Golf Klub en sikker sejr hjem, igen med cifrene 11-3. En sejr var imidlertid ikke nok, Skive skulle samtidig tage point fra Dronninglund og de spillede sig virkeligt op i forhold til deres indsats i Sebber Kloster dagen før. På vej hjem fra Struer indløb de gode nyheder på telefon, Skive havde vundet sikkert, og spillerne drejede derfor mod klubhuset i Sebber Kloster for at fejre oprykningen til 3. division. Nu bliver det spændende næste år at prøve sig af på et endnu højere niveau og se hvor langt evnerne rækker.
Kvalifikationsrækken - 2 afsluttende sejre sikre 3. plads
Efter en noget sløv sæsonstart med kun 1 point i 4 kampe, hvor det dog havde været lige ved og næsten i to af kampene(8-6 nederlag), så udsigterne og målsætningen om at forbedre sidste års resultater ikke al for lovende ud inden sidste spillerunde. Sidste runde bød på topholdet fra Ørnehøj på hjemmebane og Løgstør på udebane. Viceholdkaptajn Claus Christensen havde valgt en dristig taktik i hjemmekampen mod Ørnehøj, da vores spillere med de højeste hcp. (Ole Christensen & Rene Ottesen) blev taktisk ”ofret”, og der blev i stedet gået benhårdt efter singlerne. Det krævede enten 4 ud af 5 sejre i singlerne eller henholdsvis 3 sejre og 2 delte singler, men taktikken lykkedes. Nikolaj Lodberg, Asbjørn Wassermeier, Niels Christian Munk vandt deres singler, og da Jakob Dahl og Casper Munk begge spillede uafgjort 0/0, så kom 8-6 sejren i hus. En bravt kæmpene foursome måtte dog give fortabt på 15. green med et 4/3 nederlag.
Sulten efter endnu en sejr gik turen til et såret Løgstørhold, som dagen inden havde tabt 14-0 til Hals. Løgstørbanen viste sig fra sin blide side, da vinden ofte er en ekstra modstander på de lange huller fra hvid tee. Taktikken var dog ændret og de langtslående folk (Niels Christian Munk & Rene Ottesen) blev valgt til en foursome. 3 af singlerne var skarpe og vandt stort(Jakob Dahl 7/5, Per Vestergård 5/4, Casper Munk 4/3), men der var spænding på i de sidste 3 matcher. 1. skud i bøssen var Nikolaj Lodberg, som desværre taber 1/0 på 18. green (efter at have været 4 up efter 4 huller). Pulsen faldt dog heldigvis igen da foursomen kommer gående tværs over anlægget med armene i vejret og har vundet en 3/2 sejr. Sejren var i hus og da Kim Nielsen spiller uafgjort 0/0 blev det til en noget overraskende 11-3 sejr.
Med en forrygende sæsonafslutning blev det til en 3. plads i puljen samt forhåbning og selvtillid til endnu bedre resultater til næste sæson.
2 runde 2010
4. division - Førsteholdet på en delt 1. plads
Weekenden den 5-6 juni spillede Sebbers førstehold for herrer i 4. division 2. runde i Danmarksturneringen. Modstanderne var de to tophold Struer og Dronninglund, og det blev to spændende opgør! Begge matcher blev spillet på hjemmebanen i Sebber, så vi havde på forhånd store forventninger til vores eget spil. Efter i første runde at have hevet 1 point hjem på udebane mod det tredje hold i puljen, Skive, skulle der hentes flere point hjem denne weekend hvis vi skulle have en chance for at spille med om oprykning i 3. og sidste runde i starten af august.
Holdet bestod begge dage af Jesper Mikkelsen (Pro), Michael Vestergaard, Allan Amstrup, Kent Kallehauge, Kim Nielsen, Jesper Thøger Christensen og Henrik Sand. Henrik havde spillet mange gode runder op til weekends matcher og endda spillet sig ned i hcp 6,2. Henrik havde tidligere været fast makker med Jakob Dahl i foursomen på 2. holdet, men havde altså spillet sig til en plads på førsteholdet denne weekend.
Lørdag var det Struer - der lå nummer 2 inden denne 2. spillerunde - som stod for tur. 5. singlen med Jesper Thøger Christensen kunne have faldet ud til begge sider, men Jesper trak det korteste stå og tabte dermed en tæt match 2/1. Henrik Sand i 4. singlen var på et tidspunkt 4 up men efter at have tabt hullerne 14,15,16 og 17 var matchen all square op af hul 18. Her kom Henrik dog godt tilbage og vandt hullet og matchen med en birdie for at vide 1/0. Kim Nielsen var i 3. singlen oppe mod en bedre spiller på dagen og tabte 3/2. Michael Vestergaard var i 2. singlen også ude i en tæt match, Michael var endda 2 ned med 2 huller tilbage, og skulle således vinde hul 17 og 18 for at dele matchen. I mellemtiden blev både 1. singlen og foursomen afgjort. Jesper Mikkelsen som spillede 1. single startede som lyn og torden med birdie på både hul 1 og 2 og var dermed 2 up efter to huller. Jesper holdt ved denne føring og vandt i flot stil på hul 16 3/2. Foursomen - som altid plejer at være udslagsgivende for matchen med 4 point til den vinderen - blev spillet af den fast duo Kent Kallehauge og Allan Amstrup. Kent og Allan viste deres værd og vand i overbevisende stil 4/3 på hul 15. Der stod således 8-4 inden 2. singlen var afgjort, og vi havde reelt vundet hele matchen, da stuer maks. kunne nå at få 6 point. Men alle point kan visende sig afgørende for chancerne for oprykning, og Michael som altså var 2 ned inden hul 17 viste endnu engang godt spil og vandt både 17. og 18. med par for at dele matchen. Vi vandt derfor 9-5 over Struer og rykkede dermed op på 2. pladsen i puljen.
Søndag var det Dronninglund - som lå på førstepladsen, men overraskende havde delt matchen hjemme mod puljens bundprop Skive dagen før - som stod for tur. I 5. singlen mødte Jesper Thøger Christensen samme spiller, som han havde slået 6/4 ude mod Dronninglund i første spillerunde. Jesper kom også hurtigt 2 up efter 4 huller og kørte en sikker sejr hjem med 3/2. 4. singlen med Henrik Sand, som flot havde vundet dagen før i hans debut på første holdet, kom hurtigt 2 up efter huller, men tabte desværre 3/1. Kim Nielsen i 3. singlen kom ligeledes hurtigt foran og var på et tidspunkt hele 5 up. Men op af hul 18 er han kun 1 up og taber desværre hul 18 for dermed at dele matchen. I mellemtiden blev både 1. singlen og foursomen afgjort. 1. singlen med Michael Vestergaard afgøres på hul 17, hvor Michael efter en tæt match taber 2/1. Mens forusomen med Kent Kallehauge og Allan Amstrup for anden dag i træk vinder i sikker stil på hul 15 med 4/3. Eftersom foursomen går ud til sidst, plejer den også at blive afgjort til sidst, med mange tilskuere til stede, men eftersom Kent og Allan afgjorde begge weekendens matcher i sikker stil, var der faktisk ingen som fik set deres dyst. Men dejligt med den selvtillid og det gode spil de udviser. Der står således 7-5 til Sebber inden 1. singlen med Jesper Mikkelsen er afgjort og hvis Jesper deler eller vinder matchen vinder Sebber hele matchen.
Jesper spiller en tæt match mod Christian Kill fra Dronninglund og er endda lidt presset inden hul 16 hvor han er 2 ned. Men efter at have slået et bunkerslag på hul 16 op til en givet par vinder han hullet og er dermed kun 1 ned efter hul 16. På hul 17 slår Jesper således først og ligger bolden flot op et par meter langt af hullet for at sætte lidt pres på modstanderen som ender lige venstre om green. Jesper får en sikker par mens Christian får en bogey. Matchen er således all square op af hul 18 og Jesper skal bare dele hullet for at dele hans egen match og dermed sikre en sejr på 8-6 til Sebber, men hvis Christian vinder hul 18 deles hale matchen 7-7, så der er stort pres på dem begge. De slår begge et par gode drives på hul 18 og har lidt over 150 meter ind til hullet i deres andet slag. Christian ligger til højre med en god indgang til green, han slår først og går efter green, men ender op i den venstre greenbunker. Jesper ligger i venstre del af fairway med en svær indgang til green men går også efter at slå på i 2 med chancen for en eagle. Jesper slår dog et par meter højre om og ender i den højre bunker. Så spændingen er stadig intakt. Flaget står på det midterste niveau og Christian slår først men lidt for langt så han ligger på det øverste niveau. Jesper derimod slår endnu et forrygende bunkerslag og har et par meter tilbage for en birdie. Christian skal således putte først og men slår den for langt. Jesper Mikkelsen har dermed 2 put for sikkert at dele hans matchen og sikre en sejr til Sebber 8-6, men Jesper læser puttet rigtigt og sætter den sikkert i hul for en birdie, hvormed han vinder hans match 1/0 og sikre Sebber en sejr på 9-5 for anden dag i træk.
En rigtig flot indsats at Jesper Mikkelsen under pres, som sammen med de andre flotte præstationer af alle spillerne, nu gør at vi ligger af point med Dronninglund på førstepladsen og dermed spiller med om oprykning til 3. division i sidste spillerunde i starten af august. Så gejsten er nu helt i top, og der skal trænes godt op til de afgørende matcher hjemme mod Skive og ude mod Struer.
Kvalifikationsrækken -
Afventer referat.
1 runde 2010
4. division - Herrernes førstehold på tavlen
Så har 4. division spillet de første to runder. Vi lagde ud mod Dronninglund lørdag den 1. maj, og det viste sig at være en svær opgave, som vi også havde forventet. Det så sådan set rimeligt godt ud i starten af runden, da vi længe var godt med i de enkelte matcher, men hen imod slutningen begyndte Dronninglund dog at trække fra i nogle af matcherne, samt i den næsten altid afgørende foursome. Det endte med, at vi tabte 10-4, og vi sidder lidt med følelsen af, at vi ikke er helt uden chancer, hvis vi lige bliver nogle få procent skarpere, når vi kommer på hjemmebane i Sebber.
Søndag gik turen så til Skive, der lørdag havde tabt 11-3 til Struer, så det gav da forhåbninger om sæsonens første point, og igen blev de fleste matcher rimeligt tætte. Da singlerne var overstået, havde vi 3 point mod Skives 7 point, hvilket betød, at vi skulle vinde foursomen for at få uafgjort. Denne 4-points-match var lige efter hul 16, og på hul 17 havde Skive et putt på omkring en meter for at komme 1 up og afgøre matchen, da vi så ikke kunne vinde foursomen længere. Heldigvis brænder de, og vi skal så vinde hul 18. Her skyder Skive 2 bolde out of bounds på deres anden slag, og de opgiver derefter. Sæsonens første point var i hus med en uafgjort match 7-7.
Alt i alt var det dejligt at komme på tavlen med 1 point, selvom vi gerne ville have haft 2 point ud af den første weekend. Men nu har vi så 3 hjemmebane-matcher i træk, hvor der skal hentes nogle flere point, hvis vi skal blive i 4. division, men det er bestemt også muligt, da vi har en god hjemmebane i Sebber Kloster.
Kvalifikationsrækken -
Afventer referat.
1 runde 2009
4. division - På en førsteplads
Klubbens førstehold i holdturneringen under Dansk Golf Union har fået en fantastisk start på sæsonen med først en sejr i Himmerland lørdag 16. maj og derefter en sejr søndag 17. maj i Randers.
Det var tætte matcher begge dage, hvor nogle stærkt spillende singler sørgede for, at foursome blev afgørende, og den vandt vi begge dage så en føreløbig 1. plads er et stort skridt mod at blive i 4. division, lyder det fra holdleder Casper Munk.
Her er resultaterne:
Himmerland-SKG....5-9
Niels Christian Munk Christensen 2/1
Michadel Vestergaard delte
Kim Nielsen tabte 7/5
Jørgen Madsen tabte 3/2
Jesper Mikkelsen vandt 3/2
Forusome: Casper Munk Christensen-Kent Kallehauge vandt 4/3
Randers-SKG....5-9
Niels Christian Munk Christensen delte
Michael Vestergaard tabte 6/5
Kim Nielsen vandt 4/2
Jørgen Madsen tabte 5/4
Jesper Mikkelsen vandt 3/2
Foursome Allan Amstrup-Kent Kallehauge vandt 3/1
Kvalifikationsrækken - Tørre tæsk
Det blev - som ventet - til to store nederlag, da klubbens andethold fik deres turneringsdebut i kvalifikationsrækken. 12-2 tabte holdet begge deres kampe på udebane mod både Aalborg og Brønderslev.
I kampen mod Aalborg var det Allan Amstrup, der vandt sin single, mens Per Vesrtergaard stod for de to point i kampen mod Brønderslev ved at vinde sin single.
Vi var overmatchede mod Brønderslev. De havde ikke en spiller med et handicap på over 4, mens vi jo ligger betydeligt højere, konstatererde holdleder Ole Christensen efter de to nederlag.
Han tror dog stadig på muligheden for sejr på hjemmebane - bl.a. fordi der var nogle tætte singler mod Aalborgholdet, der består af helt unge spillre, som nok skal få nerver, når de skal ud på SKGs hjemmebane, der er af en helt anden kaliber end Aalborgs













