Golfspillere

Golf er en sport og en hobby der er i stor udbredelse. Når man først har prøvet at ramme golfbolden ordentligt afsted, så er det svært at slippe igen. Det er en sport, der holder fast i dig, fordi den kan mange ting. Det er udfordrende at spille golf, men det er også sjovt og en social sport.

Det er generelt ikke en billig sport at komme i gang med, men man kan overveje at starte med at leje udstyr eller eventuelt holde øje med brugte sæt eller gode tilbud en dag som Black Friday.

Hvordan kommer man i gang med golf

Hvis du aldrig har spillet golf før, så kommer du ikke ud at spille på greenen i de danske golfklubber med det samme. Man skal lige have et kursus først, så du viser at du forstår både spillet og etiketten.

En god start er at tage ud på en golfbane, og så brug noget tid på en såkaldt driving range. En driving range er en slags øvebane, hvor din eneste opgave er at slå golfbolde fremad. Du skal egentligt ikke rigtigt sigte efter noget, men bare koncentrere dig om at ramme bolden ordentligt og få noget fart på golfbolden.

Stort set alle golfklubber har en driving range, hvor du kan øve dit golf slag, uden at skulle ud at spille hele huller. Man kan også altid leje både golfkøller og golfbolde, hvis du ikke selv har med. Til at begynde med er det fornuftigt at tilbringe en del tid på driving rangen for at øve dig. Det er faktisk sværere end man umiddelbart tror at ramme den lille golfbold, hvis man samtidig gerne vil have noget fart på bolden.

Som med alt andet er det dog noget der hurtigt kommer med øvelse, så her er det bare om at have lidt tålmodighed. Så skal det nok komme.

Golf begynder kursus

Hole in one! Lær golf jargon at kende

Der er meget golf jargon, som er godt at kende og den klassiske er naturligvis hole in one. På grund af golfbanernes længde og de lille huller som golfbolden skal ramme, så er det ret sjældent at ramme en hole in one, og for mange er det noget man oplever én gang. Andre oplever aldrig at ramme det perfekte skud.

En golfrunde består af 18 huller, hvor man går rundt eller kører i golfvogn rundt mellem de forskellige huller. Det gælder om at gå hele runden og bruge færrest slag. En golfrunde kan man sige er en tur rundt på alle de 18 enkelte ”baner”, men selve banerne kaldes bare for huller i golf.

I næste afsnit ser vi nærmere på udtryk, som man bruger om hvor mange slag der bruges på et hul.

En birdie eller bogey – Hvad er bedst i golf?

Alle huller i golf er klassificeret efter, hvor mange slag man burde kunne klare hullet på. Det er opgjort efter sværhedsgrad og hullets længde. Der kan være par 5 huller, par 4 huller eller par 3 huller. Hvis man rammer hullet i fjerde slag på et par 4 hul, så siger man at man går i par. Hvis man på samme hul kun bruger 3 slag, så har man lavet en birdie. En birdie er det samme som ét slag under par.

Er man rigtigt dygtig at ramme to slag under par, så hedder det en eagle. Omvendt er der også udtryk for, når man bruger ”for mange” slag på et hul. Et slag over par kaldes en bogey, mens to slag over par kaldes en dobbelt bogey.

Lidt mere overskueligt kan du se følgende liste, hvor øverst er bedst.

  • Hole in one – Første forsøg
  • Eagle – To slag under par
  • Birdie – Et slag under par
  • Par
  • Bogey – Et slag over par
  • Dobbelt bogey – To slag over par
  • Trippel bogey – tre slag over par

For langt de fleste hobby golf spillere kommer man dog meget sjældent til at gå en hel runde i par eller bedre. Det er mest professionelle golfspillere der går runder i par eller under par.

Hvad er dit golf handicap?

Hvis du begynder at komme meget på golfbanen, vil du nok hurtigt støde på spørgsmålet: hvad er dig handicap? Her menes ikke dit eventuelle fysiske handicap, men egentlig et tal for hvor dygtig en golfspiller du er.

En golfspillers handicap er et udtryk for hvor dygtig vedkommende er. Man starter med et rigtigt højt handicap, og efterhånden som man bliver bedre til golf, og får lavet nogle resultater i turneringer, så kan dit golfhandicap begynde at falde.

Du skal altså ikke tage det ilde op, hvis du bliver spurgt ind til dit handicap, når du spiller golf.

Golfklubber i Danmark – Hvor skal du spille?

Golfbaner fylder meget i landskabet, og på grund af størrelse og krav til vedligehold, så kan der godt være lidt langt mellem de forskellige golfbaner. Du kan dog med fordel søge på Google, hvor du ofte vil blive præsenteret for den nærmeste golfklub.

De fleste lidt større byer har en golfbane tæt på, men det kan dog ikke udelukkes, at der kan være lidt transport lige hvor du bor.

Transporten er dog ikke så slem, når man tænker på at der kan gå rigtigt meget tid med golf. Hvis man møder op for at gå 18 huller, så er det ikke lige sporten, hvor man møder op og spiller en halv times tid og så tager hjem igen. Golf kan sagtens vare det meste af en dag.

Skal jeg købe masser af dyrt golfudstyr for at komme i gang?

Nej, det er heldigvis slet ikke nødvendigt. Golfudstyr er dyrt, hvis man gerne vil eje det hele selv, og derfor er det godt, at golfklubberne lejere det nødvendige udstyr ud. Derfor kan du sagtens prøve golf af over en vis periode, uden det bliver nødvendigt at tage hurtig lån for at investere i dyre køller og golftasker.

Hvis du bliver bidt af golf, så kommer du med tiden dog nok til at få lyst til at eje dit ejet udstyr. Her er der kæmpe forskel på prisen, alt efter hvilken kvalitet og hvilket mærke man er ude efter. Et sæt golfudstyr også købes brugt hvorved du kan være heldig at købe alle dine drivere og puttere til en brøkdel af normalprisen.

Der er faktisk ikke noget at vente på, hvis du får lyst til at prøve at spille golf. Find din nærmeste golfklub, og tag så ud og få en snak eller prøv at slå lidt bolde ud over driving rangen. Du kan altid blive vejledt til, om du skal begynde på et nyt hold, hvor du bliver klar til at komme ud at spille på de rigtige baner.